Uranus

Uranus, det er den koldeste planet i vores solsystem. Også selvom det ikke er den der er længst væk fra Solen. Uranus har også ringe ligesom Saturn, men de er altså ikke nær så store og flotte, som Saturns.

De bedste billeder som vi har af Uranus, de er taget af rumfartøjet Voyager 2. Og det er altså nogle af de eneste rigtige billeder vi har af planeten. I hvert fald dem som ikke er taget af et teleskop. Og det er fordi der er så utroligt langt ud til de sidste planeter i vores solsystem, at vi ikke kan sende særligt mange rumfartøjer hele vejen derud.

Da Voyager 2 var på vej ud for at tage billeder af Pluto planlagde man dens rejse så den kom forbi alle de andre planeter også. Rumsonden har givet os mange flotte billeder af de store gaskæmper.

Uranus er planet nummer 7 fra Solen og den anden sidste i vores solsystem.  Jo længere væk vi kommer fra Solen, jo koldere bliver der. Man skulle jo derfor naturligvis tro, at så må det jo være Neptun, planet nummer 8, der er allerlængst væk fra Solen, der er den koldeste. Men det er den altså ikke. Det er Uranus der er den koldeste planet i vores solsystem. Og det kan måske have noget at gøre med at den ikke har en nær så varm kerne som f.eks. Neptun har.

Men der er altså drønende koldt på begge planeter. Og på overfladen af uranus, der er der -210 grader celcius. Det er mega koldt og det er nok til at dræbe alt liv som vi kender det her på Jorden.

Uranus har 27 måner. Det er altså rigtig mange, men ikke helt så mange som Saturn og Jupiter. Og alle disse måner, der er altså opkaldt efter William Shakespear og Alexander Popes værker. Et værk, det kan f.eks. være et manuskript til et teaterstykke.

Mange regner William Shakespeare som den største forfatter i historien. Han har skrevet over 38 teaterstykker og er kendt i hele verden.

 

Han er kendt for at opfinde mange ord og har blandt andet opfundet ord som øjeæble, reklame, afhængighed, mester og uvirkelig.

Uranus, det er en af de 4 gaskæmper i vores solsystem. Men ligepræcis Uranus og Neptun, de bliver også kaldet for iskæmper. De bliver kaldet for iskæmper fordi de yderste lag af gassen, de er så kolde, at de bevæger sig rundt som en slags slush-is. Og det opfører sig altså ikke helt ligesom gas på de andre planeter.

Planeten er også meget underlig i forhold til de andre planeter i vores solsystem. For den er faktisk drejet 90 grader. Det vil sige at dens ringe også er drejet og de er altså derfor på højkant. Og det er lidt ligesom Uranus den triller rundt omkring Solen. I stedet for de andre planeter, som drejer rundt omkring Solen, som var de toppe på et bord.

Uranus tager hele 84 år om at komme en omgang rundt omkring Solen i dens kredsløb. Og det vil altså sige, at hvis du er heldig nok til at leve til du bliver 84 år gammel, så vil Uranus være i den position som den var i, da du blev født.

Men selvom Uranus er langsom til at komme rundt omkring Solen. Så tager den altså kun 17 timer om at dreje en omgang rundt omkring sig selv. Det er langsommere end Jupiter og Saturn, men stadigvæk hurtigere end på Jorden.

Uranus er som den eneste planet i vores solsystem ikke opkaldt efter en romersk gud, den er derimod opkaldt efter en græsk gud. Uranus var en af de originale græske guder og han havde bl.a. Titanerne som sønner. Disse Titanere, de afsatte ham senere som konge af guderne i et oprør.

Alle planeterne ligger som på en tallerken rundt omkring Solen og drejer rundt som en top (et stykke legetøj, en snurretop) - men ikke Uranus. Uranus ligger på siden og triller rundt omkring Solen som en bold.

Bonus information:

  • Saturns ringe består af udover støv, sten og klipper også af iskrystaller og små isklumper.

  • Uranus er den koldeste planet i solsystemet.

  • Et værk er et kunstværk, det kan f.eks. være en bog, et digt, et maleri og meget mere.

  • Uranus er opkaldt efter en græsk gud som den eneste planet i solsystemet. De andre planeter er opkaldt efter romerske guder.

opgave_multiple_choice.png

Hjemmesiden Natur og teknologi på hovedet er en del af Medier på Hovedet - CVR 37533572

Undervisning

på hovedet

Besøg Natur og teknologi på hovedet på Youtube, Facebook eller send en e-mail på                        hiawrj@gmail.com

Denne læringsportal er et personligt projekt som udarbejdes af mig alene. Der skal tages forbehold for faktuelle fejl og mangler.

Tegninger af Anders Pedersen (Illustrations Kiwien)

Du skal som lærer selv bruge din faglige viden til at sørge for at det du oplyser dine elever om er korrekt.