Tomrummet

Rummet er et underligt sted hvor der ikke er meget af noget som helst. Det er derfor det hedder rummet, fordi der er så meget rum, eller plads kan man kalde det, uden der er noget som helst i det. Nede på Jorden har vi luft og selvom vi ikke kan se det, så kan vi føle det på vores hud når vinden blæser eller vi puster på vores hånd. Hvis man puster ude i rummet sker der ingenting, man kan altså ikke mærke sit pust på sin hånd.

Rummet er næsten helt tomt, mørkt og koldt. Det eneste man kan se er stjernerne, som alle ligger utroligt langt fra hinanden.

Da der ikke er noget ude i rummet, så er der altså også meget koldt. En atmosfære kan holde på varmen fordi alle molekylerne i atmosfæren bliver varmet op og vi kan så føle varmen på vores hud. Der er frysende koldt ude i rummet da der ingenting er og det er en af grundende til at man skal have en rumdragt på når man er derude.

 

Der er heller ingen stærk tyngekraft fra planeter eller måner, så man flyver rundt når man er derude. Hvis man er inde i et rumskib ude i rummet, så kan man altså ikke gå normalt. I stedet svæver man rundt. Det kan gøre livet svært f.eks. når man skal have noget at drikke, skal på toilettet eller sove.

Man skal passe på ikke at komme væk fra rumstationen hvis man er ude i rummet, for ellers kommer man aldrig tilbage igen.

Afstande ude i rummet er meget store da der er så langt fra planet til planet og fra stjerne til stjerne. Derfor bruger man betegnelsen lysår for at beskrive hvor langt der er til andre steder i vores galakse og univers. 1 Lysår er så langt som lys fra f.eks. stjerner kan rejse på 1 år. Kan i huske fra videoen om Solen at det tog lyset 8 minutter at komme fra Solen til Jorden? Forestil jer at det samme lys flyver forbi Jorden og bliver ved med at rejse derudaf. Når man så ser hvor langt det lys er nået efter 1 år, så har man hvor stor en afstand et lysår er. Det kan godt være svært at forestille sig.

 

Hvis man vil rejse fra Jorden til de andre planeter i et rumskib, så tager det rigtig langt tid og man kan ikke bare tage afsted når man har lyst. Husk på at planeterne alle drejer rundt omkring Solen, så ikke alene skal man planlægge hvor lang tid turen tager, man skal også finde den rigtige retning. Hvis det tager 11 måneder om at komme til Mars, så skal man altså ikke sigte efter Mars med sit rumskib, men i stedet skal man sigte efter det tomme sted ude i rummet hvor Mars vil være 11 måneder senere.

 

Den rejsetid som ubemandede rumsonder har brugt på at komme til forskellige planeter og Månen er følgende: Månen, 3 dage. Venus, 1 år og 3 måneder. Mars, 11 måneder. Jupiter, 1 år og 1 måned.Merkur, 6 år og 6 måneder - Den fløj ikke direkte. Saturn 3,4 år. Uranus, 8 år og 6 måneder. Neptun, 12 år.

 

Vores teknologi udvikler os hele tiden, så vi kan flyve hurtigere, og en af de nyeste rumsonder er fløjet fra Jorden og hele vejen til Pluto på kun 9 år og 6 måneder.

Galakser indeholder typisk mellem 200-400 millioner stjerner.

 

Universet indeholder omkring 100 milliarder galakser.

Bonus information:

  • Der er frysende koldt ud i rummet. Man skal have en tyk dragt på for at kunne holde på varmen.

  • Man kan prøve hvordan det vil være at svæve ude i rummet, ved at simulere det i fly.

  • Det tager mellem 150 og 300 dage at komme til Mars med en rumsonde.

opgave_multiple_choice.png

Hjemmesiden Natur og teknologi på hovedet er en del af Medier på Hovedet - CVR 37533572

Undervisning

på hovedet

Besøg Natur og teknologi på hovedet på Youtube, Facebook eller send en e-mail på                        hiawrj@gmail.com

Denne læringsportal er et personligt projekt som udarbejdes af mig alene. Der skal tages forbehold for faktuelle fejl og mangler.

Tegninger af Anders Pedersen (Illustrations Kiwien)

Du skal som lærer selv bruge din faglige viden til at sørge for at det du oplyser dine elever om er korrekt.