Teknologi i rummet

Computerne som de brugte i rumskibende og på Jorden kan sammenlignes med gode lommeregnere som vi har i dag. Smartphones er så meget mere kraftfulde end deres store computere dengang at man ikke engang kan sammenligne det. Den gang fandtes der ikke Cd’er eller Dvd’er og de fleste computere havde ikke en skærm, men bare knapper som lyste eller ikke lyste.

Gamle computere blev brugt til at regne matematik ud med, så de bl.a. kunne finde ud af hvor meget brændstof der skal med i et rumskib for at det kan nå op til Månen og tilbage igen.

Ude i rummet, i kredsløb omkring Jorden, er der mange satellitter som mennesker har sendt op. Dem bruger vi til mange ting, f.eks. til at følge vejret på Jorden, sende Tv og telefon signaler og til GPS navigation. Når en satellit er sendt op i rummet, så får den sin strøm fra solceller som sidder på den på store vinger. Den har også have en beholder med sammenpresset gas så den kan justere sit kredsløb omkring Jorden ved at skyde det af i den modsatte retning af hvad den gerne vil flyve.

 

Månen er i kredsløb omkring Jorden meget langt væk, satellitter derimod er meget tættere på Jorden. De er tættere på Jorden for at vi kan få bedre trådløs forbindelse med dem. Her er et billede af placeringen af de over 1000 satellitter som er i kredsløb omkring Jorden.

 

Ca. halvdelen af alle satellitter er i kredsløb omkring Jorden ca. 200 km over overfladen. Det kalder man for et lavt kredsløb. GPS satellitter er i medium kredsløb ca. 20.000 km over Jordens overflade. Resten er i et højt kredsløb omkring 36.000 kilometer over Jordens overflade. Til sammenligning er der 384.000 kilometer op til Månen.

GPS satellitter er nogle af de vigtigste typer satellitter som vi har. De kan holde styr på hvor forskellige ting er på Jorden så vi kan finde rundt. Satellitter kan også bruges til at sende TV, Internet og radiosignaler, eller til at spionere ved hjælp af zoom kameraer.

Når rumskibe skal ud i rummet, så letter de ikke ligesom normale flyvemaskiner. Hvis man gør det kan de simpelthen ikke komme højt nok op. Flyvemaskiner holder sig nemlig i luften ved hjælp af vinger som bruger luften til at holde sig oppe, ligesom hvis man selv svømmer i vand. Men meget højt oppe er luften meget tynd og til sidst er der slet ingen luft og så er vinger ubruelige. I stedet spænder man dem fast til en kæmpestor raket og skyder dem direkte op i luften og så slipper man raketten når man er nået ud i rummet. En raket bruger nemlig ikke vinger, men ren rå kraft fra brændstof som bliver brændt af meget hurtigt og presset ud af bagenden.

 

NASA er det rumagentur som Amerikanerne har lavet for at undersøge rummet. Et agentur er en slags firma som får deres penge fra et land i stedet for at sælge varer. Europa har også et rumagentur som Danmark er medlem af. Det hedder ESA og står for European Space Agency, som på dansk betyder Den Europæiske Rumorganisation.

 

ESA og NASA har sammen med resten af verden lavet den eneste rumstation som vi har på nuværende tidspunkt. Rumstationen er i et lavt kredsløb omkring Jorden, der hvor også de lave satellitter er. Det kan dog være farligt at være så tæt på Jorden for en stor rumstation, da der er mere end 500.000 små stykker skrammel fra gamle satellitter og raketter som er i kredsløb omkring Jorden i denne højde og de kan ramme rumstationen og forårsage skade. For at undgå dette, så bliver alle skrammelstykker over en størrelse på 10 cm sporet så rumstationen ved hvornår den skal ændre kurs for ikke at blive ramt.

Den første satellit blev opsendt af Rusland i 1957 og hed Sputnik 1.

 

Det tog den 98 minutter om at komme en gang rundt omkring Jorden i dens kredsløb.

Bonus information:

  • Der er mange satellitter ude i rummet. De er alle i kredsløb omkring Jorden så vi let har adgang til dem og kan få sendt signaler rundt.

  • Vi bruger den internationale rumstation til at lave forsøg ude i rummet for at lære mere om vores verden.

opgave_multiple_choice.png

Hjemmesiden Natur og teknologi på hovedet er en del af Medier på Hovedet - CVR 37533572

Undervisning

på hovedet

Besøg Natur og teknologi på hovedet på Youtube, Facebook eller send en e-mail på                        hiawrj@gmail.com

Denne læringsportal er et personligt projekt som udarbejdes af mig alene. Der skal tages forbehold for faktuelle fejl og mangler.

Tegninger af Anders Pedersen (Illustrations Kiwien)

Du skal som lærer selv bruge din faglige viden til at sørge for at det du oplyser dine elever om er korrekt.