Planeter

Jorden, der hvor vi lever, det er en planet. Og faktisk, så er den planet vi lever på, en kæmpe stor klippe, som flyver igennem tomrummet. Og den her planet, eller klippe, som vi bor på, den er rund. Og det vil sige, at hvis vi bliver ved med at gå og gå og gå, ligeud og ligeud og ligeud, så vil vi på et eller andet tidspunkt komme helt tilbage til der hvor vi startede. I kan selv afprøve det her med gåturen, ved at tage en fodbold eller en anden rund bold, og så lav en lige streg på den, og hvis i så bliver ved med at tegne hele vejen rundt omkring bolden, ja så vil i komme tilbage til det samme sted, hvor i startede med at tegne.

Planeter, de kan se meget forskellige ud – og der er nogle fantastisk smukke planeter derude i vores univers. Men det de alle sammen har til fælles, det er at de er runde. Eller i hvert fald næsten helt runde. Planeter, de kan også være lavet af forskellige ting. F.eks. så er Jorden lavet af rigtig meget klippe og vand og luft. Det er ikke sikkert at det er på alle planeter derude. Faktisk, så er der nogle planeter som bare er en stor klippe, de har hverken luft eller vand på sig. Og på de her planeter, der kan mennesker altså naturligvis ikke leve og det er en af grundene til at vi mennesker kun bor på Jorden. Vi kan simpelthen ikke tage andre steder hen at bo, vi har kun denne ene planet.

Der er to forskellige planeter. Den ene type planet, det er den som Jorden er, og det er en klippeplanet. En klippeplanet, den er hård og har altså en fast overflade som man kan gå på. Også selvom der er vand nogle steder. Det er meget vigtigt for en planet at have en fast overflade, fordi det gør at der kan komme jord og så kan der vokse planter i den her jord og så kan der f.eks. opstå liv ligesom mennesker.

Vi har 4 klippeplaneter i vores solsystem. Og fra tættest på Solen så hedder der Merkur, Venus, Jorden og Mars.

 

Den anden type planet, det er gasplaneter. Gasplaneter er som regel meget større end klippeplaneter. Og det er også derfor at de bliver kaldt for gaskæmper. Disse gasplaneter, de har altså ikke nogen fast overflade, så man kan ikke lande på en gasplanet og gå på den. Og da planeterne ikke har nogen fast overflade, så kan der altså heller ikke vokse planter eller andre ting på den. Og derfor er gasplaneter typisk, helt døde.

 

Der er 4 glasplaneter i vores solsystem. Og hvis vi starter med den som er tættest på Solen, så har vi Jupiter, så kommer Saturn, så kommer Uranus og til sidst har vi Neptun.

Det kan godt være svært kende en planet ud fra kun et billede. Her kan du se en række billeder med forklaringer på hvad du ser. De ting som ligner planeter mest er dværgplaneter, som f.eks. Pluto.

Hvis vi skal blive lidt langhåret, og det her er måske for de mere ældre elever, så har den Internationale Astronomiske Union bestemt 3 kriterier der gør at en planet bliver kaldt for en planet. Hvis noget ikke bliver kaldt for en planet, så kan det f.eks. være en dværgplanet, en asteroide eller en komet.

De 3 kriterier som gør at en planet er en planet, det er for det første at den skal være i kredsløb rundt omkring Solen. Dernæst så skal planeten være så stor at den har gjort sig selv rund, eller i hvert fald næsten hel rund. Og til sidst, så skal den have ryddet dens egen bane for små asteroider og kometer. Dvs. der må ikke være andre små asteroider i dens bane rundt omkring Solen. Den skal ligge i banen helt selv.

Vores solsystem er fuld af rigtig flotte asteroider og kometer, som flyver rundt omkring Solen. Men selv om de her asteroider og kometer er rigtig, rigtig store, i forhold til en fodboldbane eller til en by nede på Jorden, så er de rigtig små når det kommer til at være ude i rummet. Og derfor så har de altså ikke nok tyngdekraft til at lave sig selv runde og derved kan de altså ikke blive kaldt for planeter.

Et andet objekt ud i rummet som vi heller ikke kalder for en planet, det kan f.eks. være dværgplaneten Pluto. Det er en dværgplanet pga. at den ligner en planet, den er altså stor nok til at have gjort sig selv rund. Og den er også i kredsløb omkring Solen. Dvs. den opfylder 2 ud af de 3 kriterier som vi lige har talt om. Men det sidste og tredje kriterie som den fejler i, det er at den skal have ryddet op i dens egen bane omkring Solen. Pluto ligger nemlig i et asteroidebælte, nærmere betegnet, Kuiperbæltet. Og dvs. Pluto har altså ikke ryddet op i dens egen bane, rundt omkring Solen.

opgave_multiple_choice.png

Hjemmesiden Natur og teknologi på hovedet er en del af Medier på Hovedet - CVR 37533572

Undervisning

på hovedet

Besøg Natur og teknologi på hovedet på Youtube, Facebook eller send en e-mail på                        hiawrj@gmail.com

Denne læringsportal er et personligt projekt som udarbejdes af mig alene. Der skal tages forbehold for faktuelle fejl og mangler.

Tegninger af Anders Pedersen (Illustrations Kiwien)

Du skal som lærer selv bruge din faglige viden til at sørge for at det du oplyser dine elever om er korrekt.