Månen

Nogle gange, når man kigger op på himlen, så kan man se Månen. Men vi kan ikke se Månen hele tiden. Og det er altså fordi at Månen, den drejer rundt omkring Jorden. Månen er altså det som vi kalder i kredsløb omkring Jorden. Nogle gange så kan man se Månen om natten. Og andre gange, så kan man se Månen om dagen. Det er altså ikke kun om natten man kan se Månen. Selvom vi typisk tænker på Månen som noget som er fremme om natten. Månen, den er lavet af grå sten, klipper og støv. Og den er rent faktisk ikke særlig stor i forhold til Jorden. Man kan lidt sammenligne Månen med at den er på størrelse med en golfbold, i hvert fald hvis man siger at Jorden har størrelsen som en fodbold. Så man kan godt se Jorden den er stor og Månen, den er knap så stor.

Oppe på Månen, der er der fuld af kratere fra alle de her asteroider og kometer som har ramt Månen i tidernes løb. Og da Månen ikke har nogen atmosfære, så er der altså en hel masse af de her store og små sten som rammer Månen, som aldrig nogensinde brænder op i atmosfæren, ligesom de gør hvis de f.eks. ville ramme Jorden. Og den her atmosfære, som Månen altså ikke har, det er et problem. For nede på Jorden, der har vi en atmosfære. Det er alt det luft som vi bruger til at trække vejret med. Og eftersom de ikke har nogen atmosfære med luft i oppe på Månen, så kan vi altså ikke trække vejret oppe på Månen. Og dvs. at for at vi kan være oppe på Månen, så skal vi have en rumdragt på. En rumdragt hvor der er en masse ilt i. Altså en masse luft, lidt ligesom hvis man skal dykke ned under vandet.

opgave_interaktiv.png

De fleste meteorer som flyver mod Jorden brænder op i vores atmosfære (luften) inden de rammer vores overflade. Månen har ingen atmosfære, så alle meteorer som flyver mod den slår hårdt ned i dens overflade og efterlader et stort hul, kaldet et krater.

Når man ser op imod himlen, så kan vi se Månen fordi den lyser op. Men den lyser altså ikke af sig selv. Som jeg fortalte jer før, så er Månen jo lavet af klipper og sten og grå støv. Og det lyser altså ikke af sig selv. Det vi ser derimod, det er det samme lys som vi ser over alt i vores solsystem, og det er lyset fra Solen. Solen rammer nemlig Månens overflade og alt det her lys, det bliver så spejlet ned mod Jorden. Og det er derfor at vi kan se Månen uanset om der er dag eller om det er nat. Månens store, blanke, grå overflade fungerer nemlig præcist ligesom et spejl.

Der er fuldemåne ca. hver 29. til 30. dag. Og Månen er altså det som vi kalder for fuld, når hele den side, som vi kan se fra Jorden, den bliver lyst op af Solens lys. De fleste dage, der er Månen dog ikke fuld. Og det er altså fordi at Månen skygger for sig selv. Det er måske svært at forstå, det der med at skygge for sig selv, men man kan lave et eksperiment med en lommelygte og en bold. Og så vil man kunne se hvordan at en bold rent faktisk godt kan skygge for sin anden side.

Oppe på Månen, der er der ikke den samme tyngdekraft, som der er nede på Jorden. Og tyngdekraft, det er altså det der gør at vi bliver stående fast på Jorden i stedet for at flyve ad, ud imod universet. Jo større en planet den er, jo mere tyngdekraft har den, og jo mere bliver man presset ned mod Jorden. Og oppe på Månen, der er der tyngdekraft, der er bare ikke så meget af den, og dvs. at man kan hoppe rigtig, rigtig højt oppe på Månen. Og pga. man kan hoppe så højt oppe på Månen, så er det altså også at det er lidt svært at gå normalt. Og det er derfor at astronauter de rent faktisk hopper i stedet for at gå, når de er oppe på Månen.

Et andet sjovt lille stykke information, det er også at hvis du stillede dig op på en vægt oppe på Månen, så vil du overhovedet ikke veje det samme som nede på Jorden. Du vil faktisk næsten ikke veje noget oppe på Månen.

opgave_interaktiv.png

Mennesker kan ikke leve på Månen. Det er fordi man ikke lave dyrke mad på Månen og der er heller ikke luft. Der er også meget koldt.

 

Man bliver nødt til at have en rumdragt på når man er på Månen eller andre planeter.

opgave_taenke.png

I 1969, der skete der en kæmpe stor ting, i menneskehedens historie. Det første menneske, satte nemlig sine ben, i Månens overflade. Og det her menneske, det var en amerikansk mand som hed Neil Armstrong. Neil Armstrong var altså ikke alene om det her, ombord på sit rumskib, så havde han en anden astronaut som hed Buzz Aldrin og en tredje astronaut som hed Michael Collins. Og de var alle tre ombord på et rumskib som hed Apollo 11 og som blev opsendt af det amerikanske rumagentur NASA. NASA er en kæmpe organisation som får deres penge fra den amerikanske stat. Og det er altså dem som har gjort rigtig rigtig meget for rumudforskning igennem tiderne. Hvis der er noget der har med rummet at gøre, så har NASA helt sikkert haft en finger med i det på et eller andet tidspunkt.

Danmark er en del af Europa, og i Europa, der har vi også et rumagentur. Og det hedder ESA. Eller ESA. Og vi samarbejder selvfølgelig med NASA om alle der her spændende ting som sker ude i rummet.

Jorden, selvom det ikke er en særlig stor planet vi bor på, så har den faktisk et ekstra stærkt tyngdekraft, og det er fordi inden i kernen, af Jorden, der er der en masse flydende metal. F.eks. Jern og Nikkel. Men den her store, store og stærke tyngdekraft, som Jorden har, det gør altså at Månen er i kredsløb om Jorden. Og Månen vil aldrig nogensinde flyve væk. Fordi den bliver tiltrukket lige præcis nok, af Jorden, til at den ikke kan undslippe.

Men ligesom Jorden rent faktisk trækker i Månen, så meget at den ikke kan undslippe dens kredsløb, så trækker Månen også i Jorden. Bare ikke lige helt så meget som den anden vej rundt. Men rent faktisk, så er Månen med til at skabe de her tidevand, nede på Jorden. Tidevand, det er når vandet trækker sig væk fra de her steder på Jorden, som der normalt ellers ville være vand. Man kan f.eks. se det over i Vestjylland, ved vadehavet. Ude i vadehavet, der kan man rent faktisk køre i bil over til øen Mandø, når der er lavvande. Eller Ebbe, som man kalder det. Når vandet kommer tilbage, så hedder det højvande, eller Flod. Og når der er højvande, så kan man altså ikke køre med bil ud til Mandø længere.

En blodmåne, det lyder rigtig, rigtig fedt. Men rent faktisk, så har det ikke så meget med blod at gøre.  Det er bare når Månen får et rødligt eller orange-agtigt skær. Som nævnt tidligere, så er der altså fuldmåne, når hele den side af Månen vi kan se nede fra Jorden af, bliver lyst op ad Solen. Og det er kun når der er fuldmåne, at der også kan være blodmåne. Når der er blodmåne, så sker der nemlig lidt det samme som når der er fuldmåne. Men i stedet for at Solen lys rammer Månen ude fra rummet af, så rammer Solens lys nu Månen efter lyset har været igennem Jordens tykke atmosfære. Og det er alle de her små urenheder, små partikler, støv og forurening, i Jordens overflade der gør at Månen får den her orange-røde flotte farve.

Og det her rødelige-orange lys som man kan se på Månen, når der er blodmåne, det er rent faktisk det samme orange-røde lys som man kan se når Solen står op og når Solen går ned. Fordi så går alt lyset fra Solen nemlig igennem store store lag af vores atmosfære, og så er det at det bliver farvet, på den her fantastisk flotte måde.

Nogle gange, så er der også måneformørkelse. Og det er altså det der sker når vi ikke kan se Månen. Eller i hvert fald næsten ikke kan se den. Sådan en måneformørkelse det sker fordi at Jorden, den simpelthen, går ind imellem Solen og Månen og skygger hen imod Månen.

Mht. blodmåner, så kan man altså se at Månen den er fuld, lige indtil at Jorden begynder at skygge for den. Når det sker, så forsvinder Månen rigtig hurtigt før den ligeså stille igen begynder at komme frem, men på dette tidspunkt, så er den altså blevet blodrød. Månen, den er fuld og rød i ca. en time og 12 minutter, før den igen begynder så småt at forsvinde og derefter blive dens normale hvide farve.

opgave_interaktiv.png
opgave_multiple_choice.png

Wow, blodmåner er så flotte!

Og vidste du, at Månen også ser ud som om den har forskellige størrelser?

Se lige forskellen her i galleriet.

Der er også noget som hedder en supermåne. Og det er når Månen er allertættest på Jorden i dens elipseformede bane. For dens kredsløb er rent faktisk ikke helt rundt, det er lidt mere aflangt. Og så er der altså nogle gange at den er tættere på Jorden og nogle gange den er længere væk.

Du kan her se noget grafik fort, hvor stor forskellen egentlig er, fra når Månen er tættest på Jorden og når den er længst fra Jorden. Men det er selvfølgelig vigtigt at vide, at Månen ikke skifter størrelse, den kommer bare tættere eller længere fra Jorden. Og det vil altså sige vi ser den større eller som mindre.

opgave_interaktiv.png

Hjemmesiden Natur og teknologi på hovedet er en del af Medier på Hovedet - CVR 37533572

Undervisning

på hovedet

Besøg Natur og teknologi på hovedet på Youtube, Facebook eller send en e-mail på                        hiawrj@gmail.com

Denne læringsportal er et personligt projekt som udarbejdes af mig alene. Der skal tages forbehold for faktuelle fejl og mangler.

Tegninger af Anders Pedersen (Illustrations Kiwien)

Du skal som lærer selv bruge din faglige viden til at sørge for at det du oplyser dine elever om er korrekt.